Velkommen til Forlaget Scandinavias webshop

Indkøbskurv:

0 varer(s) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

- Levering: 1 - 5 hverdage.

- Gratis fragt (på bestillinger over 299 kr)

- Altid 30 dages fuld returret

OBS Ferielukket uge 28-31, der kan forventes længere leveringstid på ordrer hele juli

Israel-Palæstina debat

Der er nu kun 2 uger til udgivelsen af titlen "Israel - Kampen for Staten". Bogen har været undervejs siden 1980'erne og er alligevel mere relevant end nogensiden før. Bogen er til dig, der vil kende historien bag konflikten i Mellemøsten.

Og vi er rigtig stolte af resultatet.

Men vi har brug for din hjælp! Vi på forlaget og forfatteren Søren kunne rigtig godt tænke os at vide, hvilke 2 emner ang. Israel-Palæstina konflikten, som du synes kunne være interessant at vide mere om. Vil du hjælpe os med det?

Du kan stille dit spørgsmål her under, ved at klikke på Comment.

43 tanker om \"Israel-Palæstina debat\"

  • Jacob Vium

    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor længe Palæstinenserne egentlig har være i Israel?

    Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 04/08/2014 kl. 18:17

      Hej Jacob,
      Historisk set, dvs. i oldtiden, levede vore dages palæstinenseres forfædre filistrene primært i det område vi i dag kalder Gazastriben og lidt nord for denne i kystområdet i det nuværende Israel i nærheden af byen Askhalon. Her har deres efterkommere også levet stort set uden afbrydelser helt til vor tid. I og med at området kaldet Palæstina først blev defineret/afgrænset geografisk i vor tid i forbindelse med det britiske mandat over Palæstina (givet af Folkeforbundet i 1922) efter første verdenskrig, kan man fra det tidspunkt tale om hhv. arabiske (muslimske og kristne) og jødiske palæstinensere. I dag udgør de muslimske og kristne palæstinensere ca. 20 % af den israelske befolkning, dvs. i staten Israel. Befolkningen på hhv. Vestbredden og i Gazastriben består derimod i dag så godt som udelukkende af muslimske palæstinensere. Dog lever der fortsat et lille mindretal af kristne palæstinensere på Vestbredden, mens så godt som alle kristne palæstinensere i Gaza er blevet fordrevet herfra efter at den religiøst-nationale bevægelse Hamas tog magten i 2007 i forbindelse med et blodigt opgør med den verdsligt-nationale bevægelse al Fatah, som nu primært har sin magtbase på Vestbredden.

      Svar
      • Jacob Vium

        Tak for svaret Søren. Palæstinenserne er altså langt tilbage filistrene, som vi kender dem fra Bibelen. Interessant!

        Svar
  • Lisbeth

    Hvorfor bliver Israel ved med at bygge ny bosættelser på Vestbredden, og er det ikke på mange måder med til at gyde mere olie på vandene?

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej Lisbeth
      Har lige snakket med Søren i telefonen og fortalt ham om dette spørgsmål om bosættelserne - og han sagde "ja, det kan jeg give et godt svar på, for det har jeg studeret rigtig meget". Han kommer med din egen kommentar her på bloggen imorgen aften. Rettelse: Dette er rykker til i morgen hvor Søren vil være på (mandag d. 4. Aug. 2014)

      Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 04/08/2014 kl. 19:03

      Hej Lisbeth,
      Ifølge aftalerne mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre (PA) er Vestbredden inddelt i 3 zoner: A, B og C. Zone A og B udgør tilsammen ca. 40 % af Vestbredden, og her har PA al civilretlig myndighed, herunder politimyndighed, svarende nogenlunde til vore kommuners civilretlige myndighed. Israel har dog ret til at foretage eftersøgning, anholdelse og retsforfølgelse af terrorister bosat i disse områder. I zone C, som altså udgør ca. 60 % af Vestbredden, og som primært består af tyndt befolkede områder (små palæstinensiske landsbyer og marker tilhørende palæstinensere), har Israel den fulde civilretlige og militære myndighed, og det er kun her de israelske bosættelser befinder sig. Zone C omfatter dog også Østjerusalem inkl. den gamle by, dvs. de områder som ligger øst for den såkaldte grønne linje, som er våbenstilstandslinjen efter den arabisk-israelske krig i 1948-49, og som delte byen i to dele, en arabisk og en jødisk. Så længe der ikke er indgået en fredsaftale mellem Israel og PA, kan Israel tillade opførelsen af bosættelser i zone C med det forbehold, at nogle af dem evt. må evakueres som led i en fredsaftale mellem Israel og PA. Først med en sådan aftale kan Vestbreddens (og Gazas) folkeretlige status siges at være endeligt afklaret efter 1. verdenskrig, hvor Tyrkiet mistede Palæstina til de allierede. Det er dog et kontroversielt synspunkt blandt folkeretseksperter og er udtryk for min opfattelse, iflg. hvilken de israelske bosættelser i zone C altså ikke er 'ulovlige' folkeretlig set. PA har gang på gang krævet af Israel, at Israel indstiller opførelsen af sådanne bosættelser og nedlægger bosættelser, som PA (og mange andre) opfatter som 'ulovlige', men det har diverse israelske regeringer afslået med henvisning til, at retten til at disponere over jorden i zone C skal afklares i forbindelse med en fredsaftale. Israel har dog pligt til at betale fuld kompensation til palæstinensere, hvis jord (i zone C) Israel eksproprierer af sikkerhedsgrunde eller som led i byggetilladelser til 'lovlige' (set fra et israelsk synspunkt) bebyggelser. Hvis Israel accepterede PA's krav og evakuerede eksisterende bosættelser i zone C og nægtede at give byggetilladelser til nye bosættelser i denne zone, ville det kunne opfattes af PA som anerkendelse af, at også hele zone C folkeretligt tilhører palæstinenserne. Derfor afviser Israel PA's krav og insisterer (efter min mening med rette) på, at retten til zone C eller dele af denne, herunder den del som ligger i Østjerusalem, skal afgøres i forhandlingerne om en fredsaftale. Her er det efter min vurdering sandsynligt, at Israel som led i en to-stats-aftale (engang i fremtiden) må afgive kontrollen over Gaza (det gjorde Israel reelt allerede i 2005) og hovedparten af Vestbredden, dog med undtagelse af de store israelske bosættelser i Jerusalem-området, dvs. omkring 90 % af Vestbredden til palæstinenserne, mod troværdige sikkerhedsgarantier, herunder at den palæstinensiske stat (Gaza + Vestbredden) må nøjes med politi- og sikkerhedsstyrker, men uden et egentligt militær.

      Svar
  • Frode Gimm

    Da romerriget gik til grunde, hvad skete der med jøderne?
    Har palæstinenserne boet i det "gamle" Israel ("de fremmede i blandt jer)?

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej Frode. Interessante spørgsmål. Jeg har lige snakket med Søren og han vil svare på spørgsmålet i morgen aften (lørdag). Rettelse: Dette er rykker til imorgen (mandag d. 4. Aug. 2014)

      Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 04/08/2014 kl. 19:14

      Hej Frode,
      I forbindelse med de to krige mellem romerne og jøderne i hhv. 66-70 og 132-135 e.Kr. mistede hundredtusinder af jøder livet, mens tusinder andre blev drevet på flugt til nabolandene eller andre lande i Mellemøsten eller blev solgt som slaver til rige romere, og da det vestromerske rige gik i opløsning omkring 476 e.Kr. spredtes mange af disse 'romerske' jøder til andre lande i Middelhavsområdet og Europa, hvor de især i mange europæiske lande blev udsat for forfølgelse (antisemitisme) helt op til vor tid.
      Ang. dit spørgsmål om palæstinenserne henviser jeg til mit svar til Jacob!

      Svar
  • Kathrine

    Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om, hvordan aftalen i sin tid blev lavet, om hvem der skulle have hvad og med hvilken begrundelse.

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej Kathrine. Tænker du på hvordan landet blev delt i 1948, da staten Israel blev oprettet?

      Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 04/08/2014 kl. 19:18

      Hej Kathrine,
      For at kunne svare må jeg vide hvad det er for en aftale, du tænker på!

      Svar
  • xCurt

    Er det korrekt at en del af problemet er, at koranen citerer Muhammed for at sige, at beviset på at Israel ikke mere var Guds udvalgte folk var, at Israel aldrig vil genopstå?

    Svar
    • Jacob Vium

      hej Curt
      Tak for spørgsmålet. Vi svarer hurtigst muligt.

      Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 04/08/2014 kl. 19:35

      Hej Curt,
      Jeg ved ikke, om Muhammed skulle have sagt det, men jeg ved, at mange 'lærde' Koran-fortolkere både før (fx i Middelalderen) og i dag har den opfattelse, at islam (Muhammeds lære) er deres gud Allahs endelige åbenbaring til menneskeheden og således 'erstatter' såvel jødedom som kristendom, hvorfor sådanne 'rettroende' muslimer opfatter det som en voldsom provokation, ja nærmest som et udtryk for blasfemi, at der blev oprettet en jødisk stat i det overvejende muslimske Mellemøsten i 1948! Så efter min opfattelse er den arabisk-israelske konflikt ikke 'kun' en national strid om et lille stykke land som såvel jøder som arabere (palæstinensere) gør krav på. Det er også i høj grad en konflikt med stærke religiøse undertoner, når det gælder de mere ortodokse muslimers, fx Hamas', Islamisk Jihads og Hizbollahs 'tilgang' til konflikten med Israel. Det er efter min mening et væsentligt aspekt i konflikten mange 'verdslige', vestlige politikere overser! Læs fx Hamas' manifest fra 1988. Det findes på internettet (på engelsk) og er et eksempel på islamistisk teologisk retorik af værste skuffe! Når man læser den slags, kan det ikke undre, at Hamas overhovedet ikke er interesseret i fred med Israel!

      Svar
  • Bente Sørensen
    Bente Sørensen 01/08/2014 kl. 18:58

    1) Guds plan for Ismaels efterkommere?
    2) Hvordan kan vi som kristne samarbejde med Gud i forhold til konflikten? der står at alle nationer skal vende sig mod Israel, hvordan skal vi forholde os i forhold til vores regering

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej Bente og tak for spørgsmålene. Vi svarer hurtigst muligt, så hold øje med debatten her på bloggen.

      Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 13:23

      Hej Bente,
      1) Iflg. GT stillede Gud såvel Isak som hans bror Ismael i udsigt, at de ville blive til 'et stort folk', og da Ismaels efterkommere udgør en stor del af befolkningerne i den arabiske verden, må man jo sige, at Gud indfriede sit løfte til Ismael!
      2) Der er et godt ord 'Bed og arbejd': Vi skal bede om 'fred for Israel' og for fred i Mellemøsten i almindelighed, ligesom vi skal arbejde politisk for en retfærdig og varig fred mellem Israel og palæstinenserne. Det kan vi bl.a. gøre ved at opfordre vores regering til at arbejde for en to-stats løsning som foreslået af tidl. præsident Bill Clinton i 2000 og 'Køreplan for fred' foreslået af EU, FN, Rusland og USA (Mellemøstenkvartetten) i 2003. Min bog handler bl.a. om disse fredsforslag.

      Svar
  • Per Andrä

    Emne 1:
    Hvilken retsstilling eller status har Gaza og Vestbredden i følge international lov. Er de besatte, er de underlagt FN kontrol, er Gaza arabisk er Vestbredden Jordansk og disse ting. Altså rent juridisk.

    Emne 2:
    Er Palestinænserne et folk og har de historisk haft en stat, som de er blevet fordrevet fra?

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej Per
      1000 tak for de 2 spørgsmål, som jeg ved at Søren Harslund har behandlet i bogen og som han derfor ved en masse om. Han kommer tilbage til dig imorgen aften. Rettelse: Dette er rykker til i morgen hvor Søren vil være på (mandag d. 4. Aug. 2014)

      Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 14:01

      Hej Per,
      1) Rent juridisk/folkeretligt er dette et stærkt omstridt emne blandt folkeretseksperter, hvorfor jeg behandler spørgsmålet grundigt i min bog. Min opfattelse er, at spørgsmålet først kan afklares/afgøres i forbindelse indgåelse af en fredsaftale mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre (PA). Hvorfor nu det: Jo, fordi Vestbredden og Gaza rent folkeretligt set ikke har tilhørt nogen stat efter at de allierede under 1. verdenskrig befriede disse områder (+ Jordan, Libanon, Syrien, Irak og Arabien) fra Tyrkiet (Det Osmanniske Rige). Derefter overdrog det nyoprettede folkeforbund disse områder til hhv. England og Frankrig med henblik på at forberede områderne til selvstændige stater så hurtigt som muligt. Det skete også for alle de nævnte området i løbet af få år. Jordan (Østpalæstina) blev fx en selvstændig stat i 1946, men pga. stridighederne mellem jøderne og araberne i Vestpalæstina blev kun staten Israel oprettet i 1948 efter at FN i 1947 havde foreslået en deling af Vestpalæstina i en arabisk og en jødisk stat. Da stridighederne om Vestbredden og Gaza imidlertid er fortsat lige siden 1948, kan disse områders folkeretlige status altså iflg. min opfattelse først fastlægges endegyldigt ved indgåelse af en fredsaftale mellem Israel og PA. Det er gjort mange forsøg, især fra USA's side, for at få sådan en fredsaftale 'i hus', men det er ikke lykkedes indtil nu, desværre!
      2) Palæstinensernes 'forfædre' var de filistre, som omtales i Bibelen (GT), og som primært levede i det område, som nu er Gazastriben, og i området lidt nord for 'striben', i nærheden af den nuværende israelske by Askhalon. Her har de levet stort set uden afbrydelse siden 'bibelsk tid'. Sidenhen er der dog kommet mange 'nye' palæstinensere til ved indvandring i Palæstina fra de omkringliggende arabiske lande, stort set samtidig med at den jødiske indvandring i (Vest)Palæstina begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med den zionistiske bevægelse skabt af Theodor Herzl. Det er en af 'rødderne' til striden i vore dage mellem israelere (israelske jøder) og arabiske palæstinensere om 'retten' til Palæstina, et emne jeg behandler meget grundigt i min bog. Der er for mig ingen tvivl om, at 'palæstinenserne' i dag udgør en befolkningsgruppe, som bør have deres egen stat, men et af problemerne er, at de rent demografisk set allerede har en sådan stat, nemlig Jordan (= Østpalæstina)! Derfor kan man jo med rimelighed spørge, hvorfor palæstinenserne skal have hele to stater i området! Den ideelle, men politisk set nok urealistiske løsning, ville derfor være en aftale mellem Israel, Jordan og PA om at Vestbredden (som Jordan holdt besat fra 1949-67) og Gaza (som Egypten holdt besat fra 1949-67) indgik i en føderation eller konføderation med Jordan. Det spørgsmål behandler jeg også udførligt i min bog. I forbindelse med krigene mellem Israel og de arabiske lande i 1948-49 og 1967, som blev påtvunget Israel af de arabiske lande, flygtede hundredtusinder af palæstinensere fra kampene og har levet som flygtninge i bl.a. nabolandene lige siden, fordi de arabiske lande nægtede at slutte fred med Israel indtil 1979 (Egypten) og Jordan (1994).

      Svar
  • Inga Lassen
    Inga Lassen 02/08/2014 kl. 00:52

    Hvorfor bliver Vestbredden og Gaza altid kaldt de besatte områder? Jeg har forstået at disse områder var tilkendt Israel den dag staten blev proklameret, men at Jordan erobrede dem i den første krig lige efter proklamationen og at Israel vandt dem tilbage under seksdageskrigen i 1967.

    Svar
    • Jørgen Olesen
      Jørgen Olesen 05/08/2014 kl. 13:34

      Vestbredden og Gaza blev indtaget af Israel i 6 Dags krigen i 1967. Gaza tilhørte Ægypten og Vestbreden Jordan. Disse 2 områder var ikke med i det landområde som FN´s oprindeligt tildelte jøderne. Efter 6 dags krigen har Israel og PLO, Fatha (og nu Hamas efter 2006) forhandlet om en fredsløsning. PLO ville ikke anerkende Israels ret til at eksistere, denne rolle har Hams nu overtaget. Hvordan kan man forhandle med et land der ikke annerkende eneret til at eksistere?
      Der er nogle der ynder at kalde Gaza og Vestbreden for "besatte områder" og de bosættelser som Israel bygger på de områder der før 1967 ikke var inden for Israels grænser, for "ulovlige" og dette bliver gentaget i det uendelige i medierne. Men er dette rimligt? ikke efter min mening.
      Israel er blevet påtvunget mindst 4 krige imod sine arabiske naboer. I 1948, 1954, 1967 og 1973. Hver gang har det været Araberne der har angrebet Israel, som har vundet stort. Tusinder af Israelere har måtte ofre sine liv for ikke at tale om 100,000 af arabere der er blevet dræbt i disse krige. Er det så rimeligt at Israel skal give al indtaget land tilbage? Har det ingen konsekvenser at angribe en anden nation også så tabe. Selvfølgelig har det konsekvenser, det har det altid haft igennem historien. Det er urimelig og uretfærdigt at det internationale samfund med FN i spidsen, forlanger at Israel skal trække sig tilbage til grænserne fra 1967. Man stiller krav til Israel, som man ikke har stillet til noget andet land i historien. Araberne kan blot forsætte og angribe igen, det får ingen konsekvenser, Israel skal blot trække sig tilbage til grænserne fra før en angrebs krig, fuldstændigt uretfærdigt og urimligt. Der er en del politikere, inkl. vores egen udenrigsminister, der ynder at tale om de "ulovlige" bosættelser som om det internationale samfund var en retfærdig domstol, hvad den på ingen måde er når det gælder Israel og Araberne. man har mistet de historiske propationer, var det lovligt af araberne 4 gang at angribe Israel, selvfølgelig ikke. De flygtninge lejre der opstod som følge af disse krige var de angribende nationers ansvar ikke Israels. Man skulle havde indlemmet befolkningerne i disse lejre i de Arabiske lande. At tale om "ulovlige" bosættelser er som at sigte myggen fra og sluge kamelen. Men ikke desto mindre har Israel sagt at de er villige til at give disse landområder tilbage med små justeringer, ikke inkl. Øst Jerusalem, hvis der kan skabes en varig fred. Den første betingelse for dette er en anderkendels af Staten Israels eksistens, det er dette som Hamas ikke vil, deres mål er at indtage Israel, fra floden til havet, så længe Hamas har disse islamistske holdninger, er freden udelukket, og Israel vil med fuld ret, aldrig gå med til fred med en modpart, ønsker at man ikke eksisterede.
      Jørgen Vium Olesen.

      Svar
  • Kurt Finne

    ER det ikke rigtigt at nutidens "palistinensere" er et konstrueret "folk" - reelt set er der arabere fra de omkring liggende lande, som drog til Israel for at få del i den bragende udvikling, der fulgte med israelerne, der bl.a. forvandlede ørken til blomstrende oaser og ligeledes med sumpede områder, der også var dengang. Jeg har efterhåndende set og hørt en del arabere, sheiker, ministre, der vedstår at aldrig har der været et folk. Det er "opfundet" af Arafat (vist nok) for at "retfærdiggøre" hans kamp med jøderne.

    Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 14:07

      Hej Kurt,
      Se mit svar til Per Andrä d.d. Det ''dækker' vist også dit spørgsmål!?

      Svar
  • Inga Lassen
    Inga Lassen 02/08/2014 kl. 16:26

    Hvad har palæstinenserne fået ud af de opdyrkede arealer i Gaza, som jøderne måtte efterlade ved evakueringen af bosættelserne i 2005? Er de blevet til gavn for de civile borgere? Eller - - - var det omsonst?

    Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 14:20

      Hej Inga,
      Det er rigtigt, at de daværende israelske bosættere i Gazastriben sørgede for opdyrkning af opdyrkeligt land inden for bosættelsesområderne indtil Israels (Sharon-regeringens) evakuering af Gaza i 2005, men om palæstinenserne i 'striben' har videreført eller vedligeholdt disse opdyrkede områder ved jeg ikke. Det formoder jeg dog! Men mig bekendt er palæstinenserne i 'striben' ikke selvforsynende med landbrugsprodukter, dels pga. den ekstremt høje befolkningstæthed, dels fordi der i 'striben' kun er meget få områder, som er velegnede til landbrugsdrift. Derfor er palæstinenserne helt afhængige af 'import' af bl.a. fødevarer fra Israel. Det sidste hører man sjældent om i medierne, hvor det ofte fremstilles som om Israel (og Egypten under al-Sisi styret) opretholder en total blokade af 'striben'. Det er ikke korrekt: blokaden gælder kun såkaldte strategiske varer og materialer, dvs. varer og materialer som fx Hams og Islamisk Jihad kan bruge til fx fremstilling af våben og opførelse af tunneler (beton og stål m.m.) i grænseområderne mellem hhv. Israel og Gaza (her har Israel til dato ødelagt 32 avancerede tunneler!) og Egypten og Gaza.

      Svar
  • Betina Enemark
    Betina Enemark 03/08/2014 kl. 01:42

    Hvordan kan vi i Danmark / Norden undgå at vi igen accepterer anti-semitisme (had mod befolkningsgruppen Jøder) når medierne fortæller os at Israel og dermed jøderne er "the bad guys".

    Hvad er sandheden - i følge jer - herom???

    Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 14:31

      Hej Betina,
      Jeg behandler fænomenet antisemitisme udførligt i min bog, og jeg må desværre sige, at antisemitismen er som en uudryddelig og dødsensfarlig virus! Man kan 'holde den nede', men ikke udrydde den! Den er i tidens løb blev brugt at såvel kirkefolk som af nationalistiske politikere, fx nazisterne og i dag de såkaldte nynazister, som bekvemme redskaber til at finde 'syndebukke' for 'alt ubehageligt mellem himmel og jord'. I Middelalderen fandt nogle fanatikere fx på at beskylde jøderne for den pestepidemi, som hærgede store dele af Europa, selv om paven gjorde opmærksom på, at også jøder blev ofre for epidemien. Som det er sagt: mod dumhed (og, vil jeg tilføje: irrationel fanatisme!) kæmper selv guderne forgæves! Vi kan derfor kun vedholdende opfordre vore myndigheder (politikere) til at slå hårdt og konsekvent ned på eksempler på antisemitisme som fx de palæstinensere, som herhjemme gang på gang forstyrrer lovelig demonstrationer til støtte for Israel eller udsætter herboende jøder for chikanerier og direkte overfald!

      Svar
  • Henrik Aaen
    Henrik Aaen 03/08/2014 kl. 15:12

    Hvilke fraktioner på den palæstinentiske/arabisk side ønsker ikke staten Israel slettet fra landkortet? Hvor meget fylder disse i det samlede billede?

    Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 14:46

      Hej Henrik,
      Der findes mig bekendt ingen sådanne fraktioner eller foreninger, kun enkeltpersoner som gør sig til talsmænd for anerkendelse af og fred med Israel. Generelt set har der lige siden staten Israels oprettelse i 1948 været ført en stærkt antiisraelsk linje eller kampagne i de fleste arabiske og palæstinensiske medier, hvilket kan ses som udtryk for, at der generelt i den arabiske/palæstinensiske verden hersker en grundlæggende opfattelse af, at den jødiske stat Israel ikke kun er et fremmedlegeme i det overvejende muslimske Mellemøsten, men at Israel også er et resultat af vestlig imperialisme, og at Israel 'stjal' et land, som rettelig tilhørte araberne/palæstinenserne. Det er en myte, som dyrkes med stor flid i de arabiske / palæstinensiske medier, og som fx også præger undervisningssystemerne i de arabiske lande og de palæstinensiske områder. Hertil kommer de mange ydmygende militære nederlag til lilleputstaten Israel i de mange krige siden 1948. Ære og vanære betyder overordentlig meget i den arabiske verden! Alene disse forhold gør det naturligvis overmåde vanskeligt at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne, fordi generationer af palæstinensere via undervisningen og massemedierne er blev indoktrineret med denne uhistoriske fortælling om grundlaget for striden mellem Israel og den arabiske verden.

      Svar
  • Anonym

    Berører du i bogen de kristne palæstinensere og de messianske jøder - der er jo kristne 'på begge sider af konflikten'...

    Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 05/08/2014 kl. 14:56

      Ja, der er to afsnit herom i bogen, et forholdsvis kort afsnit om de messianske jøder og et betydelig længere afsnit om de kristne palæstinensere. Sidstnævnte afsnit er især baseret på journalist på Weekendavisen Klaus Wivels bog med titlen 'Den sidste nadver', udgivet på Kristeligt Dagblads forlag i 2013. Wivels bog burde være 'pligtlæsning' for alle, der er bekymrede eller foruroligede over den voldsomme tilbagegang for kristne i almindelighed overalt i Mellemøsten i kølvandet på det politiske kaos, der nu hersker i de fleste lande i området, og hvor fanatisme muslimer (islamister) chikanerer og forfølger kristne. Perspektivet er, at Mellemøsten meget vel kan være 'tømt' for kristne i løbet af få år, hvis denne skræmmende tendens fortsætter, uden at vore (vestens) politikere gør noget ved det. Wivels fremragende bog er derfor også en stærk appel til Vesten om at 'gribe ind', før det er for sent!

      Svar
  • Morten

    ...siden der spørges til konflikten Israel-Palæstinensere: Hvilken historisk beretning kan fortælles om det palæstinensiske folk? Hvilke drømme har dette folk, som rummer både mange ortodokse kristne og muslimer?

    Svar
  • Søren Harslund
    Søren Harslund 07/08/2014 kl. 18:39

    Hej Morten,
    Det er et meget bredt formuleret spørgsmål, men jeg skal forsøge at besvare det!
    Man må skelne mellem fire grupper af palæstinensere:
    1) de der er statsborgere i Jordan;
    2) de der er statsborgere i Israel;
    3) de der hører under Det Palæstinenske Selvstyres (PA’s) civilretlige myndighed (svarende nogenlunde til vore kommuners beføjelser + alm. politimyndighed og diverse sikkerhedsstyrker, men ingen militære styrker) på Vestbredden og i Gazastriben i henhold til de hidtidige aftaler mellem Israel og PA indgået siden Oslo-aftalen i 1993 og
    4) de palæstinensere der ikke falder ind under kategori 1-3, men som lever som i princippet statsløse flygtninge eller efterkommere efter flygtninge i fx Libanon og Syrien og andre lande i og uden for Mellemøsten.

    Ad 1) Staten Jordan udgør ca. 78 % af det område kaldet Palæstina England i 1922 fik overdraget mandatet over af Folkeforbundet efter 1. verdenskrig med henblik på dannelsen af en selvstændig stat. England fandt det imidlertid opportunt at ’dele’ Palæstina administrativt i to dele langs Jordanfloden: Østpalæstina (78 %) og Vestpalæstina (22 %), dog stadig med den britiske højkommissær i Jerusalem som formelt ansvarlig for forvaltningen af palæstinamandatet. Men i prakis betød denne uofficielle ’deling’, at jøder blev udelukket fra at købe jord og bosætte sig i Østpalæstina. Efterfølgende fik Østpalæstina selvstændighed i maj 1946 under navnet Transjordanien. Navnet blev dog ret hurtigt ændret til Det Hashemitiske kongerige Jordan med Abdullah I som konge. Han havde som emir (fyrste) samarbejdet med England om administrationen af Østpalæstina siden 1922. Det betød, at indbyggerne nu kaldtes jordanere, men i praksis var flertallet palæstinensere, fordi de var født eller opvokset i Østpalæstina og derfor ’pr. definition’ var palæstinensere eller var indvandret til Jordan som flygtninge i forbindelse med krigene mellem Israel og Jordan i 1948-49 og 1967! I dag udgør denne befolkningsgruppe omkring 70 % af befolkningen i Jordan, hvor den altså også har statsborgerskab. Da Jordan i dag formelt set er et demokrati, dog ikke helt som vi kender det, har palæstinenserne i Jordan ligesom den øvrige del af befolkningen en udstrakt frihed med fx valgret til det jordanske parlament, ligesom mange palæstinensere i Jordan spiller en fremtrædende rolle politisk, fx som ministre, og i erhvervslivet. Så for denne gruppe af palæstinensere kan man sige, at ’drømmen om frihed’ i en nogenlunde fri og demokratisk stat er gået i opfyldelse! Det drejer sig vel om et par millioner mennesker. Det er derfor ikke rigtigt, som nogle mellemøstendebattører påstår, at palæstinenserne ikke har noget hjemland: mange af dem har, nemlig staten Jordan! Hvis man derfor kaldte denne stat Østpalæstina i stedet for Jordan, ville mange nok kunne indse, at en stor del af verdens ’palæstinensere’ faktisk har et hjemland og med statsborgerskab deri!

    Ad 2) I forbindelse med krigen mellem det ’nyfødte’ Israel og dets arabiske nabolande i 1948-49 flygtede mange ’vestpalæstinensere’ over Jordanfloden til kongeriget Jordan og andre arabiske lande i området, især Syrien, Libanon og det område der kaldes Gazastriben, men en del blev i Israel, mens andre flygtede til det område vest for Jordanfloden, der siden hen er blevet kaldt Vestbredden, og som kong Abdullahs styrker besatte. Efterfølgende annekterede Abdullah området mod bl.a. FN’s protest. Denne ’ulovlige’ annektion varede til 1967, hvor Israel besatte Vestbredden i forbindelse med junikrigen det år. Mange israelere kalder dog området Judæa og Samaria svarende til betegnelserne for disse områder i ’det gamle’ Israel på fx Jesu tid. De palæstinensere, der blev i Israel i 1948-49, fik israelsk statsborgerskab og udgør i dag ca. 20 % af den israelske befolkning. De har demokratiske rettigheder som de jødiske o.a. israelere. Det gælder således også de kristne palæstinensere i Israel. Der er næppe mange af disse israelske palæstinensere, der kunne tænke sig at emigrere til fx Jordan eller andre arabiske lande i Mellemøsten!

    Ad 3) Iflg. de hidtidige aftaler mellem Israel og PA har PA al civilretlig myndighed på ca. 40 % af Vestbredden, de såkaldte zoner A og B. Det samme gælder i princippet for Gazastriben, hvor den religiøse bevægelse Hamas dog tog magten i 2007 ved et blodigt opgør med den verdslige bevægelse al-Fatah, som er dominerende på Vestbredden. Israel har dog iflg. nævnte aftaler fortsat ret til at opspore og retsforfølge palæstinensere bosat i zone A og B for terrorvirksomhed i Israel. Man kan derfor sige, at palæstinenserne i zone A og B på Vestbredden i en vis udstrækning har opnået national frihed, men endelig frihed får de naturligvis først, når eller hvis der engang indgås en fredsaftale (fredstraktat) mellem Israel og PA, som bringer den mangeårige konflikt (siden 1948-49!) til afslutning. Det gælder så også palæstinenserne i zone C, dvs. den øvrige del, ca. 60 %, af Vestbredden, som Israel fortsat har fuld kontrol over (civil og militær), indtil der indgås en fredsaftale med PA. Det er i øvrigt kun dér, altså i zone C, de omstridte israelske bosættelser befinder sig. Der er dog næppe udsigt til en sådan fredsaftale foreløbig - og i hvert fald ikke så længe al-Fatah og Hamas m.fl. (de vigtigste palæstinensiske grupper) ikke kan blive enige om et samlet udspil til en fredsaftale med Israel. Hamas og Islamisk Jihad m.fl. militante palæstinensiske grupper anerkender fx fortsat ikke Israels ret til at eksistere, ligesom de afviser de aftaler der indtil nu er indgået mellem Israel og PA siden Oslo-aftalen i 1993, og Israel vil rimeligvis ikke forhandle med en modpart, som bestrider Israels ret til at eksistere, og som fx kun vil forhandle våbenhvileaftaler med Israel via mellemmænd, fx Egypten! Bl.a. pga. denne uenighed mellem al-Fatah og Hamas m.fl. har der ikke været valg til det palæstinensiske ’parlament’ siden 2006, dvs. i hele to valgperioder! En forklaring er givetvis, at al-Fatah frygter, at især Hamas igen vil få en stor valgsejer ligesom i 2006, for alt tyder på, at Hamas fortsat nyder stor opbakning blandt palæstinenserne i såvel Gaza som på Vestbredden. Vinder Hamas igen stort ved det planlagte valg her i 2014, er det så godt som sikkert, at der ikke bliver tale om en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem Israel og PA i en overskuelig fremtid! Hamas, Islamisk Jihad og de øvrige militante grupper kræver fortsat staten Israel erstattet af en palæstinensisk-islamisk stat omfattende Gazastriben og hele området vest for Jordanfloden, hvilket naturligvis er ganske urealistisk. Israelerne har naturligvis ikke på denne måde tænkt sig at ’begå nationalt selvmord’!

    Ad 4) Det er naturligvis uholdbart, for ikke at sige ulykkeligt, ikke mindst for de mange børn og unge, der er kommet til siden konfliktens start i 1948-49, at der fortsat rundt omkring i Verden, og primært i flygtningelejre (byer) i Libanon og Syrien, men også i mange andre lande i og uden for Mellemøsten, lever tusinder af statsløse palæstinensere, heraf en del i Danmark, hvorfor der fortsat må presses på for at få en fredsaftale mellem Israel og PA i hus, men mig bekendt kan alle sådanne palæstinensere fortsat søge om statsborgerskab i Jordan i henhold til to love herom i hhv. 1954 og 1960!

    Jeg håber, at dette svar er fyldestgørende, men min nye bog om Israel (’Israel – Kampen for staten’) beskriver disse forhold mere deltaljeret.

    Svar
  • Læs også "3 ting de fleste ikke ved om Israel-Palæstina konflikten":
    http://www.forlagetscandinavia.dk/blog/3-ting-de-fleste-ikke-ved-om-israel-palaestina-konflikten/

    Svar
  • E.H. Clausen
    E.H. Clausen 16/09/2014 kl. 22:47

    Kære Søren.
    Jeg læser i dine svar, at du ikke anerkender, at de israelske bosættelser på Vestbredden er ulovlige i henhold til international lov. Den Internationale Domstol har dog fastslået, at bosættelserne på Vestbredden og annekteringen af Østjerusalem samt placeringen af store forløb af separationsmuren er i klar modstrid men internationale lovbestemmelser og Genevekonventioner. Men du således heller ikke, at Israel tilsidesætter Menneskerettighedserklæringen ved at fordrive palæstinenserne fra deres retmæssige ejendom på Vestbredden, for at anvende den frarøvede jord til lovstridigt byggeri og vejanlæg, der skal forbinde de mere end 800 – i henhold til Den Internationale Domstols afgørelser - ulovligt etablerede bosættelser. Det kunne interessere mig at høre, hvilken juridisk uddannelse du har, og hvilke akademiske grader du besidder i International lov, siden du synes at være mere vidende på netop dette område end Domstolens dommere.
    Mange venlige hilsener.

    E.H. Clausen

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej E.H. Clausen
      Mens vi venter på Sørens svar, har du så mulighed for at skrive links til de afgørelser og fastslåelser fra Den Internationale Domstol som du henviser til?

      Svar
      • E.H. Clausen
        E.H. Clausen 20/09/2014 kl. 13:36

        Jeg må tilstå, at jeg ikke kan tro, at du stiller mig et sådant modspørgsmål. Enhver gymnasieelev med interesse for konflikten, kan med få klik finde disse retsafgørelser på internettet Med en ekspert som Søren, kan han og ingen i hans nærhed være i tvivl om, hvad Den Internationale Domstol har afsagt af kendelser, der klart ulovliggør muren og bosættelserne samt annekteringen af Østjerusalem. Eller er disse kendelser uinteressante og derfor fuldstændig negligerede i, fordi de ubekvemt kommer på tværs af Sørens opfattelse af, hvorledes konflikten ser ud faktisk ser ud?
        E.H. Clausen.

        Svar
    • Søren Harslund
      Søren Harslund 14/10/2014 kl. 16:54

      Kære E. H. Clausen,
      Jeg skal beklage, at jeg først nu har fået tid til at svare på dine spørgsmål.
      Jeg er ikke historiker af uddannelse, men har beskæftiget mig indgående med konflikterne i Mellemøsten, herunder den arabisk-israelske konflikt, de sidste 30-40 år og har skrevet talrige artikler herom i div. aviser og tidsskrifter og har senest fået udgivet bogen ”Israel – kampen for staten” (724 sider) på forlaget Scandinavia medio august måned. Jeg var også i mange år medlem af/formand for Kristeligt Folkepartis (senere KristenDemokraternes) udenrigsud-valg/internationale udvalg, hvor jeg bl.a. rådgav partiets udenrigspolitiske ordførere i forbindelse med debatterne i Fol-ketinget om bl.a. de nævnte konflikter. Det krævede, at jeg satte mig grundigt ind i de historiske og folkeretlige forhold med relevans for disse konflikter.
      Jeg var også i mange år medlem af ledelsen af det danske FN-forbund, som også beskræftigede sig indgående med nævnte konflikter.
      Så uanset formel uddannelse mener jeg at have et solidt, fagligt grundlag for at beskæftige mig med disse konflikter! Det håber jeg, at du vil give mig ret i, hvis du anskaffer oglæser min bog!
      Her kan jeg dog kun i meget kort form svare på dine spørgsmål.
      Ang. de israelske bosættelser, så behandler jeg dette tema udførligt i min Israel-bog, bl.a. i forbindelse med en gennem-gang af og kommentarer til div. FN-resolutioner om dette emne. Det er her vigtigt at slå fast, at der siden indgåelsen af Oslo-aftalen mellem Israel (Rabin-regeringen) og PLO i september 1993 er indgået en række supplerende aftaler mel-lem de to parter og ifølge hvilke Israel gradvis har overdraget den civilretlige myndighed til Det Palæstinensiske Selv-styre (PA) i hele Gazastriben (her evakuerede Sharon-regeringen dog området i 2005 uden en aftale med PA) og i store dele af Vestbredden, i dag omkring 60 pct. af Vestbreddens areal. Det drejer sig om de såkaldte zone A og B-områder, hvor PA altså udøver al civilretlig myndighed.
      De omstridte israelske bosættelser befinder sig derfor alene i zone C, som omfatter den resterende del af Vestbredden, inkl. Østjerusalem, herunder den gamle bydel med bl.a. tempelbjerget og nogle gamle jødiske synagoger og den gamle jødiske begravelsesplads uden for bymuren.
      Zone C omfatter primært en del tyndt befolkede områder (små landsbyer, græsningsområder, frugtplantager o.l.). Jeg har i den forbindelse studeret en del international folkeretlig litteratur, herunder FN-litteratur, ang. lovligheden folkeret-ligt set af de israelske bosættelser i zone C og gør i min bog rede for, hvorfor mit synspunkt er, at det spørgsmål først kan afklares endegyldigt i forbindelse med indgåelse af en fredsaftale (traktat) mellem Israel og PA/PLO. Det er derfor bl.a. den fremtidige politisk/juridiske status for (dele af) zone C og Israels insisteren på grænsejusteringer i dette områ-de, de to parter fortsat ikke kan blive enige om (hertil kommer dog oså følsomme spørgsmål som PA’s fortsatte insiste-ren på de palæstinensiske flygtninges ret til repatriering i Israel, hvilket Israel altid har afvist; med rette efter min opfat-tel iflg. folkeretten og de relevante FN-resolutioner).
      Det skyldes primært, at fx Vestbredden folkeretligt set ikke har tilhørt nogen stat siden første verdenskrig, hvor det osmanniske rige (Tyrkiet) måtte afgive kontrollen over dette o.a. områder i Mellemøsten som et resultat af nederlaget i krigen til England og Frankrig.
      I den forstand har fx Vestbredden befundet sig i et folkeretligt tomrum, indtil der indgås en fredsaftale, som afklarer hvem/hvilken stat området skal tilhøre.
      Der er for mig at se ingen tvivl om, at indtil en sådan aftale er indgået, skal Israel opfylde sine forpligtelser i henhold til bl.a. den 4. Genevekonvention, som Israel har ratificeret, hvilket jeg gør rede for i min bog. Det indebærer bl.a., at Israel ikke uden videre kan inddrage/ekspropriere jord, som tilhører arabiske palæstinensere iflg. lovlige skøder udstedt i den osmanniske/tyrkiske, britiske (mandat)periode og i den periode, hvor Jordan havde besat Vestbredden (1948-1967). Det kan Israel iflg. den nævnte Genevekonvention kun gøre med begrundelse i sikkerhedshensyn, og i så fald har ejerne krav på fuld kompensation på lige fod med jødiske israelere, som får eksproprieret jord til offentlige formål, fx vejbyg-geri. Kan parterne ikke blive enige, kan spørgsmålet indbringes for de israelske domstole, som i adskillige tilfælde har underkendt de israelske myndigheder. Det samme gælder linieføringen for den såkaldte sikkerhedsbarriere på Vest-bredden, som for ca. 90 pct. vedkommende er et sikkerhedshegn (primært i tyndt befolkede områder), mens resten er betonmure i byområder. Her har israelske domstole i flere tilfælde pålagt de israelske myndigheder at ændre linieførin-gen efter krav fra berørte palæstinensiske arabere, hvor linieføringen ville afskære dem fra dele af deres jordbesiddelser. Den internationale domstol i Haag underkendte i sin tid ikke Israels ret til at opføre sikkerhedsbarrieren som en sikker-hedsforanstaltning mod indtrængende terrorister, men mente og anbefalede, at den burde følge den såkaldte ’grønne linie’, dvs. våbenstilstandslinien fra krigen mellem Israel og Jordan i 1948-49.
      Med venlig hilsen
      Søren Harslund

      Svar
      • E.H. Clausen
        E.H. Clausen 02/11/2014 kl. 21:45

        Kære Søren.
        Den internationale domstols kendelser er meget klare. Der er ikke plads til nogen som helst fortolkning af disse afgørelser. Der kan ikke vendes og drejes på noget som helst i disse domme. Opførelsen af separationsmuren inde på palæstinensisk område, annekteringen af Østjerusalem, etableringen af jødiske bosættelser på konfiskeret - ikke eksproprieret - palæstinensisk ejendom, er i klar modstrid med international lov. At palæstinensisk jord eksproprieres af sikkerhedshensyn er noget vrøvl. Det stjæles for at give plads til nye bosættelser og flere motorveje, som kun bosætterne kan benytte.
        Dertil kommer alle de overtrædelser af menneskerettighederne der følger med disse lovovertrædelser. Har du læst Amnesty Internationales forfærdelig rapporter om staten Israels afskyelige overtrædelser? Har du læst Human Rights Watch rapporter om det samme emne? Har du? Og er du stolt over at forsvare en stat der begår sådanne forbrydelser?
        Med det CV du opremser, må jeg gå ud fra, at du er et kristent menneske. Jeg begriber ikke, at kristne mennesker kan opdigte det forsvar for Israels forbrydelser, som du gør dig til talsmand for i din bog. I denne konflikt bytter du om på ret og uret. Du er ude i Statens Israels ærinde og ikke i retfærdighedens. Ariel Sharon kaldte engang i en samtale de kristne evangelister i USA for ”nyttige idioter”. Er du ikke ude i netop det samme ærinde? At godkende alt hvad staten Israel foretager sig af uhyrligheder og bortforklare dem med hjemmegjorte fortolkninger af lovbestemmelser, der ikke længere kan fortolkes, thi Verdens højeste retsinstans har dybtborende foretaget fortolkningen.
        At du ikke kan lide de internationale love er en beklagelig sag, men at du i lighed med staten Israel blæser på dem finder jer helt upassende.
        Med venlig hilsen.
        E.H. Clausen.

        Svar
  • J. C. Larsen
    J. C. Larsen 18/09/2014 kl. 00:36

    Kære Søren.
    Kan jeg bede dig om at få en henvisning til de anmeldelser af din bog, som dagspressen har bragt i anledning af udgivelsen.
    Venligst.
    J.C. Larsen.

    Svar
    • Jacob Vium

      Hej J.C. Larsen
      Vi har desværre ikke det fulde overblik over hvor bogen er blevet anmeldt, da aviserne ikke vil sige hvis / når de anmelder bogen.

      Men her er i hvert fald 2:
      http://udfordringen.dk/2014/08/guldgrube-om-israel-og-konflikten-mellemoesten/
      http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/2014-08-22/n%C3%A5r-sejrherren-skriver-historien (kan kun læses hvis man abonnere)

      Svar
Skriv et svar