'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os.
Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.
Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.
I denne nye udgave er skriftstederne skrevet ind i bogen, så det gør det nemt at læse de skriftsteder, som Sarah Young henviser til og benytter i teksten.
Læserne skriver:
"Det er den bedste andagtsbog, jeg nogen sinde har læst. Hver eneste morgen når jeg læser, så er det ligesom, at Jesus taler lige ind i min situation for den dag. Jeg bliver bare fyldt med en vidunderlig fred og oplever, at Jesus er så nær. Jeg har anbefalet den til mange, og jeg ved, at de har købt den. Jeg har også købt den til at give i gave, og de har det på samme måde som jeg. Jeg vil anbefale den til alle, også til dem som har brugt en anden i hele deres liv og mener, at der ikke er nogen så god, som den de kender. Du møder Jesus, mens du læser, du bliver velsignet lige med det samme."
- LISSA RUDERSKOV JOHANSEN, Ringe
"Du gør dig intet begreb om, hvor stor velsignelse bogen ‘Jesus kalder’ er for mig. Tak at du gav mig den.”
- HANNE (skrevet til giveren)
"'Jesus kalder' er en bog fuld af opmuntringer til at følges med Jesus, og det er en daglig glæde at starte dagen med at læse hvad Jesus netop "denne dag" vil sige til mig! Jeg kan varmt anbefale den. Den understøtter, opmuntrer og gør glad!"
ANNE
Note fra forlaget som svar på kritik fra bekymrede læsere:
I bogens forord skriver forfatteren Sarah Young (uddrag):
"Jeg besluttede at lytte til Gud med kuglepennen i hånden, parat til at nedskrive, hvad jeg mente, han sagde til mig. ... Jeg var godt klar over, at disse budskaber ikke var inspirerede i samme grad som Skriften, men de hjalp mig til at komme nærmere til Gud. ... jeg kan se at ord om hans fred er ret iøjnefaldende i mine noter. Jeg er sikker på. at det i alt fald i nogen grad afspejler mit personlige behov for fred."
Altså er der ingen tvivl om at dette 'blot' er forfatterens egne noter til hendes egne andagter. Hvor meget eller lidt Helligånden har inspireret Sarah, kan vi ikke vide. Teksterne afspejler samtidig de emner som hun tumler med. Mange mennesker har de samme tanker, bekymringer og udfordringer i deres hverdag og hér kan "Jesus Kalder" være en hjælp og en opmuntring. Hvis du og jeg gjorde det samme - nedskrev hvad vi mener Gud taler til os i dagligdagen, vil teksterne formentlig være anderledes, omend nogle af temaerne vil være de samme.
Man kan derfor læse teksterne til egen inspiration - og mærke efter om man synes de stemmer overens med Bibelen - og/eller man kan benytte samme metode som Sarah og bruge tid i stilhed og nedskrive det man føler Gud taler til en om. Håber det giver mening. Lad mig vide om dette afklare din bekymring eller ikke.
- Jacob Vium
ISBN | 9788771323818 |
---|---|
Forfatter | Sarah Young |
Sideantal | 400 |
Udgivelsesår | 2016 (5. udgave) |
Indbinding | Indbundet (hardback) |
Originaltitel | Jesus Calling |
Om forfatter | SARAH YOUNG er født i Nashville i Tennessee. Hun har læst filosofi, psykologi og rådgivning på bl.a. Tufts University, Covenant Theological Seminary og Georgia State University. Hun er sammen med sin mand engageret i Mission to the World. |